Whistleblowerordning

Hos Færch driver vi forretning i henhold til de højeste etiske standarder og i overensstemmelse med alle gældende love og regler. På trods af, at Færch’s compliance program er udviklet til at identificere og forhindre alvorlige forseelser og kriminelle handlinger, kan selv de mest effektive kontrolprocedurer ikke fuldt ud beskytte mod enhver tænkelig situation. Derfor opfordrer vi kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere til at indberette mistanke eller viden om uetisk adfærd og kriminelle handlinger.

Hvad skal du indberette?

Vores whistleblowerordning er kun beregnet til indberetning af viden eller mistanke om alvorlige forseelser eller kriminelle handlinger, som f.eks. korruption, bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk og uregelmæssigheder indenfor regnskabsføring, regnskabskontrol og revision. Yderligere kan ordningen bruges til at indberette viden eller mistanke om miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerhed og andre alvorlige forhold, som retter sig mod medarbejdere (f.eks. vold eller seksuelle overgreb). Ordningen kan ikke bruges til at indrapportere mindre forseelser, såsom samarbejdsvanskeligheder eller personlige uoverensstemmelser.

For nærmere afgrænsning af alvorlige forseelser se: "Retningslinjer for Whistleblowerordning hos Færch Plast".

Hvordan foregår en indberetning?

Færch opfordrer til, at du indberetter åbent og oplyser dit navn og kontaktinformation, da alle henvendelser behandles strengt fortroligt i samarbejde med Plesner Advokatfirma. Du kan dog også vælge at indberette anonymt i systemet. Indberetning foretages via en ekstern portal hos advokatfirmaet Plesner.

Du kan lave en indberetning her: https://whistleblower.plesner.com/faerchplastgroupdk.aspx 

Indberetning kan også ske på engelsk, tysk/tjekkisk og fransk. Bemærk, at henvendelser på andre sprog bliver ikke behandlet.

Nærmere oplysninger omkring beskyttelsen af personer, som er omfattet af en indberetning eller foretager en indberetning, samt om behandlingen af personoplysninger kan findes i "Privatlivspolitik for whistleblowerordning".