Grøn bakke med minimum 50 procent genbrugsplast

Forbrugerne kræver i stigende grad, at produkter og brands viser hensyn til miljøet. Det gælder ikke kun produkternes indhold men også den emballage, de er pakket ind i.

Naturli’ Foods er et godt eksempel på en virksomhed, der viser hensyn til miljøet hele vejen rundt. Naturli’ Foods udvikler og markedsfører bæredygtige og miljøvenlige alternativer til animalske fødevarer. Senest har virksomheden lanceret det første danske, plantebaserede alternativ til fersk hakkekød. I samarbejde med Plastic Change og Færch Plast har Naturli’ fundet en emballageløsning, der tager hensyn til miljøet.

 

Miljøhensyn hele vejen rundt

Jesper Emil Jensen, der er Sales Director North, ROW & Marketing hos Færch Plast siger: ”Som emballageproducent mærker vi tydeligt, at både forbrugere og fødevareproducenter tager ansvar for miljø og bæredygtighed. Produkter af plastik skal helst holdes i cirkulation, så de ikke ender på forbrændingen eller på lossepladsen. Vi fandt hurtigt ud af, at en bakke med en høj andel af genbrugsplast ville være den rigtige løsning til Naturli’. Naturli’ hakket er derfor pakket i en olivengrøn PET-bakke, som består af minimum 50% genbrugsplast”, siger Jesper Emil Jensen.

 

Fordelene ved at bruge genbrugsplast

rPET er genvundet fra blandt andet plastikflasker. Ved at erstatte PET nyvare med rPET opnår Færch Plast en CO2-reduktion på 52%. Flaskerne indsamles, sorteres, kværnes og renses grundigt og bruges derefter som råmateriale, når Færch Plast producerer ny plastmateriale. Alle bakker med rPET har et toplag, der udgør en funktionel barriere. Det sikrer, at fødevaresikkerheden er i top.